RYGEOPHØR

 

RYGEOPHØR

VED HJÆLP AF AKUPUNKTUR.

 

Rygeophør ved hjælp af akupunktur er en velkendt og anerkendt behandlingsform til øvrige afvænningsbehandlinger.

Behandlingen er meget enkel og består af isætning af 4 nåle i et af ørerne. Nålene er ganske små med et fladt hoved og en lille spids, så de bliver siddende. De beskyttes med et lille plaster.

Nålene skal sidde så længe som muligt, men vil efter 6 – 7 dage som regel selv falde ud. Går der over 10 dage, kan man selv tage dem ud.

Umiddelbart efter behandlingen indtræder virkningen. Lysten til tobak vil blive mindre eller forsvinde helt.

Hvis virkningen udebliver, kan det blive nødvendigt at forny behandlingen på det andet øre.

 

 

VÆR OPMÆRKSOM PÅ:

 

At du er helt sikker på, du ønsker at holde op med at ryge.

At du får nålene sat i det mindst belastede øre, d.v.s. det øre, du sover mindst på.

At du kan lindre dit behov for at ”putte i munden” ved at bruge tandstikkere.

At man daglig må efterse øret. Der kan i sjældne tilfælde opstå infektion. Dette viser sig ved en dunkende smerte, rødme og hævelse omkring 1 eller flere af nålene. Nålene skal straks fjernes, og øret renses med sæbevand og desinficerende væske.

At der efter isætning af nåle kan forekomme ømhed, og øret kan blusse rødt og føles varmt. Dette forsvinder inden for 1. døgn.

 

Pris: 500 kr.

Ved 3 personer eller flere sammen: 400 kr. pr. person.

Virksomhedsbesøg kan aftales.